Firma events
Dyst mod dine kollegaer i middelalderens lege og sport – må det bedste hold vinde!
Udfordre hinanden på mod, styrke og samarbejdsevner som en rigtig ridder.
Vi skræddersyr gerne et forløb til jer, der både er udfordrende og lærerigt.
Vi fordeler deltagerne i hold, og der afsættes ca. 30 minutter pr. aktivitet pr. hold. Bemærk venligst, at visse af aktiviteterne er ret fysiske og at praktisk påklædning og fodtøj anbefales.Holdene skal dyste mod hinanden i forskellige middelalder-discipliner. For eksempel tovtrækning, gamle lege, bueskydning og soldatertræning! Herefter kan I passende afslutte dagen med middag i Gæstgiveriet Den Gyldne Svane, hvor I vil få serveret retter inspireret af den middelalderlige kogekunst og med de råvarer, der var tilgængelige i middelalderne. En dag fyldt med indtryk og oplevelser.
I tilbuddet kan blandt andet indgå:
-
Buebanen (+ instruktør): 1.500 kr. Udenfor åbningstid 2.500 kr.
-
Tovtrækning og Tyren i det røde hav: 800 kr.
-
Gamle lege for børn og voksne: 800 kr.
-
Kamptræning (med spyd eller træsværd): 1.500 kr.
Blidekast:
-
Inden for åbningstid: 4.000 kr.
-
Uden for åbningstid: 10.000 kr.
-
Ildskud: 15.000 kr.
Spisning:
Spisning kan foregå i vores middelalderrestaurant “Den Gyldne Svane”, der er indrettet som et gæstgiveri fra 1400-tallet. Her kan I opleve den stemningsfulde atmosfære i krostuen, hvor kroværten byder jer Guds fred og velkommen. Der er levende lys og dæmpet middelaldermusik. Maden I får serveret er lavet efter middelalderlige opskrifter og der indgår kun de ingredienser, der var til rådighed i 1400-tallet. Der vil derfor ikke være kartofler, pasta, agurk eller kaffe til måltidet!
At spise i Den Gyldne Svane er en totaloplevelse og den perfekte afslutning på en god dag i Middelaldercentret.