Interview med formidler Søren Lise
Af Museumsinspektør Thit Birk Petersen
Vi vil gennem en række interviews med vores ansatte og frivillige, præsentere jer for de mange mennesker, der er med til at gøre Middelaldercentret til det helt specielle sted, som det er.
Udover at være en attraktion, der tilbyder fantastiske historiske oplevelser, er Middelaldercentret også et sted, hvor mange frivillige lægger utroligt megen tid og kræfter, og de ansatte er alle ildsjæle, der giver 110 %.
I dette første interview, skal I møde Søren Lise, eller Ærlige Søren, som han hedder her på Middelaldercentret.
Søren har haft mange forskellige roller, men er nu Sundkøbings rebslager. Håndværket bruger han til at formidle til vores gæster - vise dem, hvordan man gjorde, men det reb han producere, bliver brugt forskellige steder på Middelaldercentret, og noget sælges også til for eksempel møllelaug og i vores butik.
Ærlige Søren har mange funktioner. Udover at være rebslager, er han også blidemester, kanonmester og speaker - og han underviser og rundviser skoler og gæster. Derfor variere hans arbejdsdag også meget i forhold til om det er højsæson med mange turister eller om det er lavsæson med mange skoleklasser. Fælles for hele sæsonen er, at Søren altid møder gæsterne med et smil og en god historie!
Hvor længe har du været ansat på Middelaldercentret?
– Jeg startede i 1996, og har gennem min tid lavet mange forskellige ting. De sidste ca. 15 år har jeg været Sundkøbings rebslager. Jeg er ikke udlært rebslager, men er blevet oplært her på Middelaldercentret, og hiver viden til mig, når jeg møder gæster, der ved lidt. Sådan får jeg ny viden, samtidig med at jeg formidler til vores gæster.
Hvad kan du bedst lide ved at arbejde på Middelaldercentret?
– Følelsen af at have gjort en forskel. At have lært vores gæster noget - og måske startet en gnist af interesse for historien hos dem.
Interaktionen med vores gæster, er det bedste i hele verden. Det kræver en hel del, at være formidler, for du skal kunne læse folk - hvad ønsker den person foran dig? Vil de have at man er i rolle, vil de vide noget om håndværket eller noget helt tredje? Det er faktisk et håndværk, at kunne tilpasse sin formidling de mange forskellige gæster, vi har. Det elsker jeg.
Engang havde jeg en gruppe blinde/svagtseende med på rundvisning, og det var fantastisk at opleve Middelaldercentret gennem dem. De fik lov til at røre og føle på alt, og de var helt opslugt. Den forståelse for historien havde de ikke fået på et almindeligt museum med genstande bag montre.
Hvad oplever du, at gæsterne finder mest magisk ved Sundkøbing?
– De kommer herhen, fordi de har hørt vi har bliderne, kanoner og ridderturnering - det er trækplastret, men de bliver opslugt og fanget af konceptet med tidsrejse og i mødet med os formidler i roller som borgere i købstaden. De får så meget mere end de forventer.
Vores udenlandske gæster er meget glade for, at vi taler flere sprog, både til de forskellige programpunkter, men også ude i værkstederne. Det er en ekstra bonus for dem.
Du har været her så mange år, og jeg ved du har mange gode historier om mødet med gæsterne - vil du fortælle en?
– For mange år siden solgte vi øl, brød og pølse på torvet. Jeg stod og solgte øl, da der kom en skoleklasse forbi. Jeg fortalte dem om ølbrygning, og at man for at få øllet ekstra godt, kom en afhugget finger fra en forbryder i tønden. Så hiver jeg proppen af tønden og lader ungerne kigge ned - og de kan alle se fingren! Selv læreren. Der var ingen finger - det var taphanen, de kunne se - men hold da op en oplevelse de fik!
Jeg er også engang blevet genkendt på gaden i Berlin, hvor jeg var på ferie. I mit helt almindelige tøj! En familie, der havde været gæster på Middelaldercentret året før, genkender mig. Det er alligevel ret vildt!
