I uge 31 bliver der røg, krudt og kugler over Sundkøbing!

Vi inviterer til en stor event, der fokuserer på kanoner og artilleri i middelalderen.

Vi har allieret os med den engelske re-enactment gruppe Kynges Ordinance, der har besøgt os flere gange tidligere. De ved alt, hvad der er værd at vide om kanoner i middelalderen og de elsker at fremvise og demonstrere kanonerne.

Vi lover at der kommer brag og krudtrøg nok til alle!

I løbet af ugen vil der være fokus på håndværket bag kanonerne – hvordan laves de, hvordan fungerer de, hvad betød krudtvåbenenes indførsel til Europa og hvilken forskel gjorde det for krigsførelsen og på slagmarkerne rundt omkring?

I denne uge har vi ligeledes vores tilknyttet forskergruppe, Ho-gruppen, på besøg. De har i mange år lavet forskning omkring krudt og fremstilling af samme på middelaldermanér. I år tager de et skridt videre, når de vil støbe en tonstung bronzekanon!

Dette vil ske i vores nyindrettede eksperimental arkæologiske område og det vil være muligt at følge processen! Nogle gange vil området dog være afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn, men vi lover at holde rundvisninger ofte, så alle kan følge med!

Kom forbi til en uge, der står i kanonernes tegn – det bliver vildt og det bliver nørdet, på den gode måde!