top of page
Folk_MC_header01.jpg

Hvem møder du i Sundkøbing?

I middelalderbyen Sundkøbing findes folk fra alle samfundslag. Ridderne bor ikke i selve byen men gæster den ofte, når der er turneringer.

 

Du kan møde købmænd, håndværkere, handlende på byens torv, rebslageren, soldater, børn og unge.

 

Gå en tur i byen og se hvem, der er hjemme. Har du spørgsmål svarer borgerne gerne, og de fortæller ligeledes gerne om deres hverdag.

 

Ridderne: Dem møder du oftest højt til hest i deres flotte rustninger, når der skal rides turneringer på rendebanen.

 

Købmænd: Byens største købmand bor i det røde hus på nokken, nede på havnen. Her kan du se hans store bolig med alle de fine varer.

 

Håndværkere: Sundkøbing har både smed, tømrer, skomager, væver, farver, rebslager, lysestøber, skrædder og mange andre håndværkere i byen. Kig ind i deres værksteder og se hvad de laver.

 

Handlende: På byens torv sælger de handlende deres varer fra boderne. Torvekonerne kan mange sjove historier, og de er altid gode for en snak.

 

Rejsende: Der er ofte gæster i byen, pilgrimme eller andre rejsende. De sover på byens store herberg på torvet.

Menneskene

Folk_MC06.jpg
Folk_MC09.jpg

Vidste du at:

Borgerne i Sundkøbing gerne fortæller om deres liv og deres hverdag. De viser også gerne deres håndværk frem. I Sundkøbing er der nemlig ingen skilte, så for at få viden, må I tale med borgerne i byen. Bare rolig - de elsker at fortælle!

bottom of page