Skibene

Sundkøbing har sin egen havn og en lille flåde af skibe. Det er købmandens skib, som han sejler til Lübeck med for at købe de varer man ikke kan få herhjemme, men også for at sælge de ting, vi nu engang kan producere i Danmark, som skind og heste.

Skibene bliver læsset og losset for varer og købmanden tager imod bestillinger fra byens håndværkere. Farveren har for eksempel brug for indigo til at farve den fine blå farve som købmandens kone er så glad for.