
Middelaldercentrets skoletjenesten
Oplev middelalderen helt tæt på!
Middelaldercentrets skoletjeneste tilbyder forløb for børnehaver, institutioner og alle klassetrin i folkeskolen. Vores undervisningsforløb er tilrettelagt og opbygget omkring den nye skolereforms retningslinjer og inddrager Fælles Mål, pædagogiske læreplaner, og alle vores undervisningsforløb tilgodeser kravet om “den åbne skole”.
Rulle ned for mere information om de forskellige forløb samt booking, eller gå til vores vidensside, Middelalderakademiet.

Gorm og Cecilia bor i middelalderen
Målgruppe: 0. - 5. klasse
Kl. 10:00 – 12:00
Har du nogensinde tænkt på, hvad det vil sige at være barn i middelalderen?
I Middelaldercentrets skoleforløb tager Gorm og Cecilia eleverne gennem deres dagligdag, hvor der både er arbejde og pligter og masser af plads til leg. Livet i middelalderen var en del hårdere end det i dag, men heldigvis betød det også at alle havde brug for at lege. Både børn og voksne deltog, når tiden indbød til leg og spas. I dette forløb skal eleverne bidrage til den daglige gang i Middelaldercentret, hvor de både skal være med til at luge, hente brænde, og så skal vi lege middelalderlege.
Før forløbet får I tilsendt undervisningsmateriale berammet til 2-3 lektioner.

Smag på middelalderen
Målgruppe: Mellemtrin (4. - 6. klasse)
Kl. 10:00 – 13:00
Hvordan smagte middelalderen egentlig? På dette skoleforløb bliver eleverne introduceret til maden i middelalderen, hvorfor man dyrkede som man dyrkede, og hvorfor vi i dag ved, det vi ved om middelaldermad. Eleverne får også mulighed for at stifte bekendskab med en vigtig evne i middelalderen (og i dag), nemlig at kunne genkende planter. På Middelaldercentret skal eleverne deltage i dagligdagen som børn i middelalderen. De skal måske hjælpe med at luge, hugge brænde og pigerne skal selvfølgelig sørge for, at der er mad til de hårdtarbejdende drenge. For I middelalderen var der meget større forskel på kønnene end der er i dag.
Før skoleforløbet får I tilsendt undervisningsmateriale berammet til 2-3 lektioner.

Den store sildekrig
Målgruppe: 6. - 10. klasse
Kl. 10:00 – 12:00
I middelalderen var sild 'big business'. I det tværfaglige forløb, Den Store Sildekrig, har klassen derfor mulighed for at dyste mod hinanden, om at vinde rettighederne til det store sildemarked - og dermed muligheden for at blive stinkende rig. I forløbet skal der både dystes i digtekunst og såkaldt heraldik, i fromhed, evner inden for handel og i kamp. Forløbet rummer derfor både elementer af historie, billedkunst, dansk, kristendom/religion, matematik, business studies, samfundsfag og idræt.
Og så er det først og fremmest et underholdende forløb, hvor læringen sker gennem spilkoncepter, kreativitet og fysisk aktivitet.

Den magiske skov
Målgruppe: 3. - 9. klasse
Forløbet varer 45 min – 1 time og starter kl. 10:00 eller kl. 11:00.
Gør historie- og kristendomsundervisningen nærværende og tag med en af Sundkøbings borgere på dette skoleforløb, som er en tur i Middelaldercentrets magiske skov, hvor I kan møde vareulve, vampyrer, lygtemænd og helhesten.
Få indsigt i middelalderens åndsverden, der bar præg af den katolske kirke, men også af ældre sagn og myter. Hør om helgener, helbredende amuletter, om gengangeren og gravsoen og find ud af, hvordan det hele hænger sammen. Hvad betød religion og overtro for middelalderens mennesker - hvordan anså man livet og døden?

Griffenholm
Målgruppe: 5. - 9. klasse
Kl. 10:00 – 12:00
Hvad er fabeldyr, og hvad betød de overnaturlige væseners tilstedeværelse for mennesket i middelalderen? Hvornår er noget virkeligt og hvornår er noget fantasi?
I skoven lurer mystiske væsener og i trætoppene bor Professor J. A. Griffenholm. Her observerer, studerere og eksperimentere han med fabeldyr. I dette skoleforløb kommer klassen på en opdagelsesrejser uden lige i Griffenholm, og skal hjælpe professoren og hans assistenter med at finde spor, løse gåder og gøre opdagelser, ved hjælp af evner som langsomhed, grundighed, fantasi og ikke mindst nysgerrighed.

Opdagelsesrejse i middelalderen
Målgruppe: 5. - 9. klasse
Fra kl. 10:00
På dette skoleforløb skal vi følge arkæologen, den tidsrejsende professor Mittle, som har udviklet en tidsmaskine tilbage til middelalderen.
I hånden har eleverne professorens logbog, hvor han fortæller hvordan man kan arbejde med tidsrejse,r og hvad han gerne vil vide mere om. Eleverne bliver hermed introduceret til forskellige metodiske tilgange i en legende kontekst, hvor de både skal undersøge, analysere, sammenligne og vurdere det de oplever på deres vej.

Ridder Svanes Dyst
For tre til fem klasser på samlet besøg (til alle klassetrin). Kl. 10:00 – 12:00
Til de skoler, der tager mange afsted, tilbyder vi “Ridder Svanes Dyst” eller “Sundkøbing belejres”, hvor fællesskabet er i højsædet.
En ridders liv består ikke kun af at kæmpe stolt på sin hest, selvom det selvfølgelig også er vigtigt. Inden man når dertil, går en masse træning forud, og i “Ridder Svanes Dyst” skal eleverne igennem noget af det, som har givet Ridder Svane sin styrke og sit mod. ..

Sundkøbing belejres
FFor seks til 25 klasser på samlet besøg (til alle klassetrin). Kl. 10:00 – 12:00
Til de skoler, der tager mange afsted, tilbyder vi “Ridder Svanes Dyst” eller “Sundkøbing belejres”, hvor fællesskabet er i højsædet.
I dette scenarie skruer vi den historiske tid tilbage til år 1368, hvor det er usikre tider. Borgerne i Sundkøbing må stå sammen i byens borgerhær for at sikre byens forsvar. Eleverne deltager i træningen og inddeles i Hærkommando, Kavaleri, Artelleri og Infanteri. Under ledelse af den øverstkommanderende adelsmand styrkes elevernes samarbejdsevner og fællesskab, når de sammen sikrer, at Sundkøbing ikke lider samme skæbne som andre belejrede byer i riget. ..


VPAC – Videnspædagogiske Aktivitetscentre i Danmark
Middelaldercentret i Nykøbing F. har gennem mere end 30 år formidlet nordisk middelalderkultur til skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og til besøgende fra ind- og udland.
I rammerne af købstaden Sundkøbing demonstreres og fortælles bl.a. om søfart, markedshandel, håndværk og forsvar. I Teknologiparken kan man stifte bekendtskab med middelalderens opfindelser og mekaniske nyskabelser, og i Den Magiske Skov møder man skikkelser fra folketroen. De mægtige krigsmaskiner, bliderne, demonstreres dagligt, og feltet byder på diverse prøv-selv-aktiviteter, og næsten hver dag afvikles storladne turneringer. Tilgangen er eksperimenterende og vi fokuserer på 1400-tallets teknologi og håndværk.
Middelaldercentret tilbyder en bred vifte af aktiverende forløb, primært rettet mod undervisningsgrupper. Byens befolkning består af specialuddannede erfarne formidlere, der i rollen som f.eks. rebslager, smed, trædrejer eller klædefarver giver deltagerne en indføring i dagligdagen i de danske byer i starten af 1400tallet. Pædagogiske aktiviteter tilpasses den enkelte gruppes alderstrin og forudsætninger.


