Åben Griffenholm

Kom med ind i Professor Griffenholms verden, når Middelaldercentret byder på en tur ind i det hemmelige forsøgsområde i skoven.

Her bor professoren, det er her han studerede middelalderens fabeldyr, de mystiske væsener og dem der lurer i skyggerne. Det er her han foretager forsøg, indsamler, bevarer, forsker og formidler sin viden om de mange fantastiske væsener vi kun kender fra sagn og myter. Hvor ved han alle disse ting fra og hvorfor er han bosat netop her?

Griffenholm er åben for Middelaldercentrets gæster, når der ikke er skoleforløb i skoven.
Åbningstiderne vil være 10:00-12:00 og 13:00-15:30
(kan være lukket ved bookede forløb). Åbningstider vil fremgå i indgangen til Middelaldercentret.

I indgangen til Middelaldercentret får I udleveret en flyer, der fortæller lidt om Griffenholm.

Man kan gå rundt i Griffenholm, se husene, høre små historier om fabeldyr og Griffenholm og se hans univers. Hans assistenter er at finde på området og disse vil altid være behjælpelige med at svare på spørgsmål og fortælle om Griffenholm.